Agile Project Manager
Kom og vær en del af vores knivskarpe udviklingsteam!
Hvem er vi?
Vi er Acubiz! Over 40 dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en fantastisk brugeroplevelse for vores kunder, når det kommer til Expense Management.
Det er nemlig vores kerneopgave at sørge for, at vores kunder bruger tid på det, der er vigtigt i deres arbejde, frem for at bruge tid på at håndtere udgifter - det skal være simpelt og tilgængeligt.
Virker vores produkt så? Det mener i hvert fald 300.000 brugere i mere end 1000 virksomheder, fordelt på 54 lande. Og det kan vi takke vores fantastiske medarbejdere for!
Og hvorfor skal du så være en del af det? Jo, nu skal du høre!
Rebecca, som er vores Legal & Compliance Specialist, siger: "Acubiz er en fantastisk arbejdsplads, da der er fokus på fleksibilitet, tillid og trivsel, som giver plads til både personlig og professionel udvikling"
Vores Studentermedhjælper Christopher siger at "I Acubiz får man friheden til at tage ejerskab over de opgaver som interesserer en mest og muligheden for at være involveret i alle aspekter af virksomheden"
Og hertil siger Alan, som er vores Key Account Manager, at: "Det er fedt at arbejde i Acubiz, da Acubiz giver dig lov til at arbejde selvstændigt under ansvar"
Hvad går det ud på?
Forestil dig en virksomhed, hvor teknologi møder kreativitet, og hvor hver idé tæller. Krydr det med en arbejdsplads, hvor vi fejrer både succeser og fejl, hvor der er kort vej fra idé til beslutning - og plads til forskellighed, ægte dialog og mulighed for selv at præge rammerne for dit arbejde. Er du med os? Fedt! Så er det dig, vi går og leder efter!
Bliv vores nye Agile Project Manager - og vær med til at bygge fremtidens platform. Vi leder efter en dygtig og engageret Agile Project Manager til vores udviklingsteam. Du kommer med på en spændende rejse, hvor vi skal opbygge en helt ny platform til vores produkt – med AI som fundament, ikke som eftertanke. Sammen med vores Product Owner bliver du en central drivkraft i at skabe det bedste expense management-produkt på markedet. Vi har store ambitioner, og du får en nøglerolle i at gøre dem til virkelighed!
Dine opgaver? Dem får du lige her:
- Koordinering og fremdrift i agile projekter: Du skaber overblik og sikrer fremdrift ved at koordinere aktiviteter og afhængigheder på tværs af teams og interessenter – altid med fokus på samarbejde, transparens og fælles mål.
- Understøt planlægning og samarbejde: Sammen med Product Owner faciliterer du planlægning, opfølgning og statusrapportering – og sikrer, at møder, workshops og beslutninger bliver godt forberedt, dokumenteret og fulgt op.
- Forbind teamet med resten af organisationen: Du fungerer som bindeled mellem udviklingsteamet og øvrige afdelinger, og sikrer, at input og viden flyder frit.
- Bidrag til løbende forbedringer: Du er med til at udvikle og forbedre vores agile arbejdsgange, så vi hele tiden bliver lidt bedre – sammen.
Som en del af mit team - Jeppe, Development Director
Udviklingsafdelingen i Visma Acubiz inkluderer alle relevante roller for at kunne frigive nye løsninger internt som eksternt. Vi har både Product Owner, QA team, udviklere, arkitekter og operations folk og vi arbejder med en bred vifte af opgaver og teknologier.
Vi arbejder målrettet på at forstå og imødekomme vores kunders behov og hvilke krav det til stiller til næste generation af vores løsninger. I vores team værdsætter vi frihed under ansvar, hvilket motiverer os til at tage initiativ og samarbejde tæt om fælles mål.
Som leder fremmer jeg et arbejdsmiljø, hvor stadig læring og udvikling prioriteres, og hvor åben dialog omkring både fejl og succeser øger fællesskab, faglighed og effektivitet.
Er du ikke lidt nysgerrig på at møde dine kommende kollegaer?
Det ved vi, at vi ville være, så her får du lidt mere at vide om dem!
Du kan møde hele Acubiz lige her: https://acubiz.com/da/om-acubiz/
Hvem er du?
Du er struktureret, nysgerrig og god til at skabe overblik – også når tingene bevæger sig hurtigt. Du trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde og kommunikation er nøglen, og du har en naturlig evne til at få folk og planer til at spille sammen.
Du har erfaring som projektkoordinator, Scrum Master eller noget helt tredje – vigtigst er, at du har forståelse for agile metoder og lyst til at være tæt på både produkt og team.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med koordinering i agile udviklingsmiljøer: Du har arbejdet i en ledende rolle tæt på selvorganiserende udviklingsteams og bidrager aktivt til, at teamet når sine mål. Du skaber et inkluderende og tillidsfuldt arbejdsmiljø, der fremmer samarbejde, ejerskab og fremdrift.
- Knalddygtig til håndtering af udfordringer - og med ja-hatten på:Du er typen, der ikke bare laver to-do-lister – du får dem også krydset af. Du sikrer, at planer bliver til handling, og at intet falder mellem stolene.
- Kommunikerer klart og naturligt – både med udviklere og stakeholders.Du kan tale både “tech” og “menneske” og ved, hvordan man tilpasser sit sprog, så alle forstår, hvad der skal ske – og hvorfor.
- Har flair for struktur, dokumentation og procesforbedring.Du elsker, når der er styr på tingene – og du ser hurtigt, hvor små justeringer kan gøre en stor forskel i hverdagen.
Er nysgerrig på teknologi og ikke bange for at stille spørgsmål. Du behøver ikke være udvikler, men du er nysgerrig på, hvordan tingene virker – og du tør udfordre, når noget ikke giver mening.
Derudover kan du hive følgende op at din daglige værktøjskasse:
- 5 års professionel erfaring som projektleder eller SCRUM Master
- Erfaring i SCRUM eller andre agile frameworks samt kendskab til traditionelle projektledelsesmetoder
- Stærke faciliteringsevner - vi sætter pris på en med ben i næsen og som tager ansvar og styring!
- Forståelse for softwareudvikling, evt. erfaring som udvikler selv
- Erfaring med SaaS-løsninger er en fordel
- Du ser det sjove i at blive udfordret og få afviklet problemstillinger
- Du har situationsfornemmelse og støtter teamet.
Hos os er de bedste medarbejdere dem, der tager ansvar og gør en forskel. Vi er måske ikke den største virksomhed, men vi er nogle af de bedste i branchen - og med et drys af kreativitet, viljen til det gode samarbejde og lysten til at drive Acubiz til noget større, leverer vi sammen til at blive den bedste arbejdsplads vi kan.
Hvordan er de fysiske rammer?
Vi værdsætter balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv. Fleksibilitet er nemlig nøglen til at skabe en dynamisk arbejdsplads, hvor vi har friheden til at strukturere vores hverdag. Vi mødes så ofte som muligt på kontoret og bruger hjemme arbejdsmulighederne efter behov.
Det kræver også, at man som medarbejder har de bedste rammer på arbejdspladsen - og dem mener vi, at der bliver sørget for:
- Var frokosten i vores lækre kantine lige lækker nok og portionen for stor? Intet problem! Du kan gå i vores eget fitnesscenter og træne dig tilbage til den gode samvittighed (og endda få lagt et træningsprogram af vores in-house personlige træner
- Værker kroppen og sidder du dårligt på din kontorstol? No worries - vores skønne team af fysioterapeuter og coaches er klar til at hjælpe dig til en god fysisk arbejdsplads og en god massage.
- Træt af at have mistet Store Bededag? Bare rolig, det er vi også! Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at varme hveder skal nydes på en fridag. Derfor forbliver helligdagen en fridag for alle ansatte - naturligvis på virksomhedens regning.
Derudover mener vi, at en god work-life balance er alfa og omega for, at vi har glade medarbejdere - derfor har vi indført 26 ugers betalt orlov til alle vores forældre, i forbindelse med den ny barselsorlov, og fuld pension under hele ens fravær (også selvom man er på barselsdagpenge).
Vil du være med på rejsen?
Hvis du vil med på holdet, så send os dit CV, ved at klikke på “Ansøg her” i bunden eller toppen af denne side. Skynd dig at melde dig på banen. Vi holder løbende samtaler og glæder os meget til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset køn, alder, etnicitet og baggrund.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Development Director, Jeppe Rørbæk, på telefon +45 2985 8804 eller på mail jeppe.rorbak@visma.com.
Visma House
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1.100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for “Visma House” og det er placeret i gåafstand til både S-tog- og metrostation.
Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma House er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
- Department
- Software Development
- Rolle
- Product Manager
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Sub Category
- Development
- Application deadline
- 29. august 2025
- Competencies
- Scrum
- Company
- Visma Acubiz A/S
Om Acubiz A/S
Hos Visma Acubiz tror vi på, at en uformel og venlig tone, som tager udgangspunkt i mennesket frem for stillingen, er vejen til et godt og idérigt arbejdsmiljø.
Her er vi nok til, at det går hurtigt og der behøver ikke være langt fra idé til eksekvering, men alligevel er vi så få at vi alle kender hinanden og sidder sammen til frokost.
Vi breder os med kollegaer i Jylland og på Sjælland og har mange forskellige personligheder og interesser – lige fra golfentusiaster og andre sportshoveder til vinkendere, de rejselystne og livsnyderne. Fælles er, at vi alle arbejder for at optimere processerne omkring Expense Management.
Arbejder du allerede hos Acubiz A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.