Frontend Developer
Kom og vær en del af holdet på den bedste arbejdsplads!
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Hvem er vi?
Vi er Acubiz! Over 40 dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en fantastisk brugeroplevelse for vores kunder, når det kommer til Expense Management og Invoice Workflow.
Det er nemlig vores kerneopgave at sørge for, at vores kunder bruger tid på det, der er vigtigt i deres arbejde, frem for at bruge tid på at håndtere bilag og fakturaer - det skal være simpelt og tilgængeligt.
Virker vores produkter så? Det mener i hvert fald 300.000 brugere i mere end 1000 virksomheder, fordelt på 54 lande. Og det kan vi takke vores fantastiske medarbejdere for!
Og hvorfor skal du så være en del af det? Jo, nu skal du høre!
Rebecca, som er vores Legal & Compliance Specialist, siger: "Acubiz er en fantastisk arbejdsplads, da der er fokus på fleksibilitet, tillid og trivsel, som giver plads til både personlig og professionel udvikling"
Vores Studentermedhjælper Christopher siger at "I Acubiz får man friheden til at tage ejerskab over de opgaver som interesserer en mest og muligheden for at være involveret i alle aspekter af virksomheden"
Og hertil siger Alan, som er vores Key Account Manager, at: "Det er fedt at arbejde i Acubiz, da Acubiz giver dig lov til at arbejde selvstændigt under ansvar"
Kan du tage ejerskab af frontend koden, i et ambitiøst green field projekt?
Vi søger en engageret og innovativ front-end developer, som er ivrig efter at udfordre sig selv og bidrage med nye idéer i en samarbejdsorienteret atmosfære. Vi skal nemlig lave et nyt produkt, og det har vi det rimelig vildt over - skal du ikke være med på den vogn?
Vi lægger stor vægt på teamspirit og et stærkt fællesskab, hvor alle støtter hinanden i dagligdagen. Sammen fejrer vi både vores succeser og fejl og ser ethvert projekt som en fælles rejse mod at skabe innovative og brugervenlige IT-løsninger. Hvis du er en holdspiller og har lyst til at bringe nye idéer til bordet, vil du passe perfekt ind hos os. Her er der plads til at eksperimentere sig frem til den rigtige løsning, og går noget galt, trykker vi på pytknappen og arbejder videre. Her er godt humør en del af en fleksibel hverdag, og du vil arbejde i et støttende team, der hjælper hinanden fremad.
Nu skal du høre hvad opgaven går ud på!
- Sammen skal vi skabe et nyt produkt -du skal i samarbejde med vores skønne team, være med at at skabe det bedste expense management system. Her er der rig mulighed for at tage ejerskab og vise din kreativitet og gode erfaring frem.
- Ansvar for produktionskoden: Du skal skabe prototypes og PoC’er, og tager ansvar for at produktionskoden er tip top! Vi tror ikke på at perfektionisme altid er vejen frem, men du skal intet høre for at være detaljeorienteret og hurtig til at løse eventuelle problemer.
- Samarbejde: Hos os står du aldrig alene. Vi har en mantra om, at sammen står vi stærkere og gennem åbenhed og konstruktive tilgange, tager vi fælles ansvar for det vi laver.
Som en del af mit team - Jeppe, Development Director
Udviklingsafdelingen i Visma Acubiz inkluderer alle relevante roller for at kunne frigive nye løsninger internt som eksternt.
Vi har både Product Owner, QA team, udviklere, arkitekter og operations folk og vi arbejder med en bred vifte af opgaver og teknologier.
Vi arbejder målrettet på at forstå og imødekomme vores kunders behov og hvilke krav det til stiller til næste generation af vores løsninger.
I vores team værdsætter vi frihed under ansvar, hvilket motiverer os til at tage initiativ og samarbejde tæt om fælles mål.
Som leder fremmer jeg et arbejdsmiljø, hvor stadig læring og udvikling prioriteres, og hvor åben dialog omkring både fejl og succes’er øger fællesskab, faglighed og effektivitet.
Er du ikke lidt nysgerrig på at møde dine kommende kollegaer?
Det ved vi, at vi ville være, så her får du lidt mere at vide om dem!
Du kan møde hele Acubiz lige her: https://acubiz.com/da/om-acubiz/
Hvem er du?
Vi søger efter en front-end udvikler, gerne med 5 års erfaring inden for udvikling af moderne web-applikationer, hvor du kan sige ja til nedenstående kompetencer:
- Ambition og bidrag: du har ambitioner om at levere på vores produkt - det gør du ved at have et godt kendskab til React og med dine gode faglighed og nysgerrighed
- Nysgerrighed og løsninger: Du holder dig opdateret med, hvad der sker inden for dit fag og synes det er fedt at integrere de nyeste tendenser i vores produkt. Vi tror på AI og har brug for en der er klar til at satse på det sammen med os.
- Fællesskab og Samarbejde: Ønsket om et godt fællesskab, hvor samarbejde er i højsædet, og hvor det, at være på vores fælles kontor, er en værdsat værdi.
Endvidere har du følgende faglighed med i værktøjskassen:
- God erfaring med JavaScript og meget gerne typescript
- Erfaring med AI værktøjer og hvordan de anvendes
- En relevant uddannelse, som eks. Datalog, Ingeniør eller Datamatiker - eller måske en uddannelse inden for et mere grafisk/visuelt fag, du har brugt som springbræt ind i teknikken
Hos os får du mulighed for at udvikle dine evner i et støttende og innovativt arbejdsmiljø, hvor der er plads til gode idéer og initiativer! De bedste kollegaer er dem, der tager ansvar og gør en forskel. Hvis det lyder som noget, der passer på dig, så GLÆDER vi os til at læse dit CV!
Hvordan er de fysiske rammer?
Vi værdsætter balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv. Fleksibilitet er nemlig nøglen til at skabe en dynamisk arbejdsplads, hvor vi har friheden til at strukturere vores hverdag. Vi mødes så ofte som muligt på kontoret og bruger hjemmearbejdsmulighederne efter behov.
Det kræver også, at man som medarbejder har de bedste rammer på arbejdspladsen - og dem mener vi, at der bliver sørget for:
- Var frokosten i vores lækre kantine lige lækker nok og portionen for stor? Intet problem! Du kan gå i vores eget fitnesscenter og træne dig tilbage til den gode samvittighed (og endda få lagt et træningsprogram af vores in-house personlige træner)
- Værker kroppen og sidder du dårligt på din kontorstol? No worries - vores skønne team af fysioterapeuter og coaches er klar til at hjælpe dig til en god fysisk arbejdsplads og en god massage.
- Træt af at have mistet Store Bededag? Bare rolig, det er vi også! Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at varme hveder skal nydes på en fridag. Derfor forbliver helligdagen en fridag for alle ansatte - naturligvis på virksomhedens regning.
- Derudover mener vi, at en god work-life balance er alfa og omega for, at vi har glade medarbejdere - derfor har vi indført 26 ugers betalt orlov til alle vores forældre, i forbindelse med den ny barselsorlov, og fuld pension under hele ens fravær (også selvom man er på barselsdagpenge).
Vil du være med på rejsen?
Hvis du vil med på holdet, så send os dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på “Ansøg her” i bunden eller toppen af denne side. Skynd dig at melde dig på banen. Vi holder løbende samtaler. Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Development Director, Jeppe, på telefon: +45 2985 8804 eller mail: jeppe.rorbak@visma.com.
OBS: Vi elsker også at have ferie i Acubiz og derfor gennemgår vi dit CV fra d. 4. august - tålmodighed er en dyd, men du får svar så snart vi kan give dig et!
Visma House
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1.100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for “Visma House” og det er placeret i gåafstand til både S-tog- og metrostation.
Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma House er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
- Department
- Software Development
- Rolle
- Front-end developer
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Sub Category
- Development
- Application deadline
- 16. august 2025
- Competencies
- C#
- Company
- Visma Acubiz A/S
Om Acubiz A/S
Hos Visma Acubiz tror vi på, at en uformel og venlig tone, som tager udgangspunkt i mennesket frem for stillingen, er vejen til et godt og idérigt arbejdsmiljø.
Her er vi nok til, at det går hurtigt og der behøver ikke være langt fra idé til eksekvering, men alligevel er vi så få at vi alle kender hinanden og sidder sammen til frokost.
Vi breder os med kollegaer i Jylland og på Sjælland og har mange forskellige personligheder og interesser – lige fra golfentusiaster og andre sportshoveder til vinkendere, de rejselystne og livsnyderne. Fælles er, at vi alle arbejder for at optimere processerne omkring Expense Management.
Arbejder du allerede hos Acubiz A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.