Product Sales Representative
Hvem er vi?
Vi er Acubiz! Over 40 dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en fantastisk brugeroplevelse for vores kunder, når det kommer til Expense Management og Invoice Workflow.
Det er nemlig vores kerneopgave at sørge for, at vores kunder bruger tid på det, der er vigtigt i deres arbejde, frem for at bruge tid på at håndtere bilag og fakturaer - det skal være simpelt og tilgængeligt.
Virker vores produkter så? Det mener i hvert fald 300.000 brugere i mere end 1000 virksomheder, fordelt på 54 lande. Og det kan vi takke vores fantastiske medarbejdere for!
Og hvorfor skal du så være en del af det? Jo, nu skal du høre!
Rebecca, som er vores Legal & Compliance Specialist, siger: "Acubiz er en fantastisk arbejdsplads, da der er fokus på fleksibilitet, tillid og trivsel, som giver plads til både personlig og professionel udvikling"
Vores Studentermedhjælper Christopher siger at "I Acubiz får man friheden til at tage ejerskab over de opgaver som interesserer en mest og muligheden for at være involveret i alle aspekter af virksomheden"
Og hertil siger Alan, som er vores Key Account Manager, at: "Det er fedt at arbejde i Acubiz, da Acubiz giver dig lov til at arbejde selvstændigt under ansvar"
Hvad er opgaven?
Kribler det i fingerspidserne, når vi siger salg af markedets bedste Invoice Workflow software? Er du dygtig til at forstå dine kunders behov og deres udfordringer? Gør det dig glad, når dit arbejde er med til at skabe værdi for kunderne, fordi du ved, at det produkt du sælger, gør deres hverdag nemmere? Jamen, så siger vi velkommen til en fænomenal arbejdsplads! Her stræber vi efter at levere de bedste løsninger, så vores kunder skal bruge mindst mulig tid på fakturahåndtering - og til det mangler vi verdens sejeste og bedste kollega, til at levere de bedste salg af vores søsterprodukt Compello. Compello er en Best-of-Breed løsning til digitalisering og automatisering af processen omkring omkostnings- og varekøbsfakturaer, så du får et virkelig godt produkt med i tasken.
Nu skal du høre, hvad opgaven går ud på!
- Salg i topklasse: Din fornemmeste opgave er at sælge Invoice Workflow løsningen Compello til vores kunder, og du forstår værdien i at digitalisere processerne omkring omkostnings- og leverandørfakturaer.
- Kanon kundeforståelse: Du får solgt den bedste løsning til vores kunder og deres behov, fordi du forstår at afdække de udfordringer de har og omsætte dem til gode løsninger, der skaber værdi for dem.
- Samarbejde på tværs af afdelinger: Vi har også andre løsninger i porteføljen; Acubiz til Expense Management, efacto til validering af fakturadata og mTIME til tidsregistrering. En kerneværdi for os alle i Acubiz er, at vi arbejder godt sammen, er gode til at planlægge og kan kommunikere med alle afdelinger på kryds og tværs. Derfor stræber vi altid efter at processerne er helt i top og det kan mærkes igennem hele organisationen.
Du kan læse mere om produktet her: Compello - Invoice
Som en del af mit team - Anders, Commercial Director
"Salgsteamet hos Visma Acubiz er et kompetent og passioneret team som består af erfarne sælgere. Vi er alle især resultatorienterede, men kender også vigtigheden af tæt samarbejde for at sikre opnåelse af egne og fælles mål.
Vi arbejder værdibaseret i vores tilgang til kunderne og forstår at sætte os ind i deres forretning, arbejdsprocesser og udfordringer. Formålet er at omsætte denne forståelse til værdiskabende løsninger gennem vores softwareprodukter.
Som leder fokuserer jeg på at skabe plads og rammer til at du kan lave resultater. Jeg tror på, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for succes. Hos os bygger dette på vores fire værdier - Samarbejde, Ansvarlighed, Innovation og Integritet.
Jeg prioriterer åben og ærlig kommunikation, personlig udvikling og tror på, at vi er stærkest, når vi spiller hinanden bedre."
Er du ikke lidt nysgerrig på at møde dine kommende kollegaer?
Det ved vi, at vi ville være, så her får du lidt mere at vide om dem!
Du kan møde hele Acubiz lige her: https://acubiz.com/da/om-acubiz/
Hvem er du?
Hos os får du mulighed for selv at præge rammerne for dit arbejde, da du bliver vores specialist på Compello løsningen og er med til at bane vejen for salget i Danmark. Sammen med et team af dygtige kollegaer, der altid stræber efter at levere en enestående service, søger vi en medarbejder, der:
- Er kommunikativt stærk – du er knivskarp til at tale med kunder og til at sælge. Man kan altid mærke din personlighed og smilet i din stemme. Kunderne føler sig altid godt tilpas, når det er dig, der er på sagen. Det samme gælder for kommunikation mellem afdelingerne, for du skal være en god sparringspartner og bindeled mellem kunderne og vores Customer Relations Team.
- Er knivskarp på B2B salg - du har solid erfaring fra B2B salg og sørger for at have kunden i hånden hele vejen - fra første kontakt, til møder og til salg.
- Arbejder struktureret og er god til at fastholde overblikket. Nogle dage kan der godt være meget at se til, så derfor er det vigtigt, at du ved hvordan du strukturerer dit arbejde bedst muligt. Du ved hvilke opgaver du skal gå til først, men du går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde uanset hvor travlt der er.
- Er ansvarsbevidst og følger tingene til dørs. Du er en knag til at arbejde selvstændigt og ved hvilken værdi det kommer med. Du har gå-på mod og ved, at nogle gange er det bedst at kaste sig ud i ting, fejle og så trykke på pytknappen. Vi elsker når man lærer af de fejl, man tager ansvar for!
- Er nysgerrig, proaktiv og initiativrig. Du er altid åben for nye idéer og du ser muligheder i stedet for udfordringer - vi lærer kun af at prøve nye ting og vi tror på, at vi skal udfordre os selv, for at skabe nye muligheder. Det gør nemlig os til de bedste spillere på markedet.
Derudover kan du hive følgende op at din daglige værktøjskasse:
- Det er en stor fordel, hvis du allerede har erfaring fra Software- og IT-branchen og indenfor B2B - og gerne med salg af løsninger til økonomiafdelinger (faktura-workflow, økonomisystemer eller lignende).
- Du har 5 års erfaring inden for salg i denne liga - du skal være klar til at hoppe lige ned i opgaven.
- Dine sprogkundskaber på dansk og engelsk er lige i skabet! Har du andre sprog, du kan brillere med, synes vi kun det er dejligt.
- Du har en solid erfaring med kundekontakt, og dit glimt i øjet skinner tydeligt igennem, når du taler med kunder.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine evner i et støttende og innovativt arbejdsmiljø, hvor der er plads til gode idéer og initiativer! De bedste kollegaer er dem, der tager ansvar og gør en forskel. Hvis det lyder som noget, der passer på dig, så GLÆDER vi os til at læse dit CV!
Hvordan er de fysiske rammer?
Vi værdsætter balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv. Vores tilgang til at opnå denne harmoni er gennem vores mantra: "I løbet af en måned har jeg arbejdet mere på kontoret end derhjemme." Fleksibilitet er nemlig nøglen til at skabe en dynamisk arbejdsplads, hvor vi har friheden til at strukturere vores hverdag. Vi mødes så ofte som muligt på kontoret og bruger hjemme arbejdsmulighederne efter behov.
Det kræver også, at man som medarbejder har de bedste rammer på arbejdspladsen - og dem mener vi, at der bliver sørget for:
- Var frokosten i vores lækre kantine lige lækker nok og portionen for stor? Intet problem! Du kan gå i vores eget fitnesscenter og træne dig tilbage til den gode samvittighed (og endda få lagt et træningsprogram af vores in-house personlige træner)
- Værker kroppen og sidder du dårligt på din kontorstol? No worries - vores skønne team af fysioterapeuter og coaches er klar til at hjælpe dig til en god fysisk arbejdsplads og en god massage.
- Træt af at have mistet Store Bededag? Bare rolig, det er vi også! Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at varme hveder skal nydes på en fridag. Derfor forbliver helligdagen en fridag for alle ansatte - naturligvis på virksomhedens regning.
Derudover mener vi, at en god work-life balance er alfa og omega for, at vi har glade medarbejdere - derfor har vi indført 26 ugers betalt orlov til alle vores forældre, i forbindelse med den ny barselsorlov, og fuld pension under hele ens fravær (også selvom man er på barselsdagpenge).
Vil du være med på rejsen?
Hvis du vil med på holdet, så send os dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på “Ansøg her” i bunden eller toppen af denne side. Skynd dig at melde dig på banen. Vi holder løbende samtaler. Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Commercial Director, Anders, på mail: anders.friis@visma.com.
Visma House
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1.100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for “Visma House” og det er placeret i gåafstand til både S-tog- og metrostation.
Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma House er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
- Department
- Sales
- Rolle
- Sales Executive
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Application deadline
- 31. juli 2025
- Competencies
- Sales Management
- Company
- Visma Acubiz A/S
Om Acubiz A/S
Hos Visma Acubiz tror vi på, at en uformel og venlig tone, som tager udgangspunkt i mennesket frem for stillingen, er vejen til et godt og idérigt arbejdsmiljø.
Her er vi nok til, at det går hurtigt og der behøver ikke være langt fra idé til eksekvering, men alligevel er vi så få at vi alle kender hinanden og sidder sammen til frokost.
Vi breder os med kollegaer i Jylland og på Sjælland og har mange forskellige personligheder og interesser – lige fra golfentusiaster og andre sportshoveder til vinkendere, de rejselystne og livsnyderne. Fælles er, at vi alle arbejder for at optimere processerne omkring Expense Management.
Product Sales Representative
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Acubiz A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.