Vi søger en Sales Executive i Jylland, som har erfaring med salg af B2B software
Vælg et arbejde, der er mere end et job 🤩
Acubiz er et selskab i Visma koncernen og sammen med Visma er vi på en vækstrejse, hvor målet er at digitalisere de administrative processer hos endnu flere virksomheder. Til at tage med på denne rejse søger vi en ambitiøs og energisk Sales Executive, som brænder for at levere værdiskabende software og services til kunderne. Vi garanterer, at det bliver sjovt og udfordrende. Hvis du allerede har erfaring med procesorienteret softwaresalg til økonomifunktionen, er det absolut et i plus i bogen.
Opgaven
I rollen som Sales Executive består dit arbejde i opsøgende salg på tværs af hele vores portefølje af services og produkter. Ud over kernen omkring udgifts- og bilagshåndtering har vi add-on moduler til fakturahåndtering, tidsregistrering og kørselstracking samt en lang række værdiskabende tillægsservices.
Ny-salg vil udgøre den primære del af arbejdet og der er masser af muligheder, da markedet stadigvæk rummer et stort udækket potentiale. Til denne rolle leder vi efter en kollega, som kan fokusere på salg i den vestlige del af Danmark. Med andre ord, så leder vi efter en profil som er baseret i Jylland.
Du arbejder systematisk med salg – afholder kundemøder og demosessions, taler procesoptimering, udarbejder tilbud og lukker aftaler. Du arbejder også kreativt ift. aktivt at søge og aktivere information om kundernes forretninger i takt med at du skaber og styrker relationerne.
Du får et virkelig godt SaaS-produkt, som i øvrigt er markedets førende indenfor sit felt, med i tasken samt en række gode digitale værktøjer, som kan hjælpe dig i dit opsøgende arbejde.
Dine kvalifikationer
Dit hjerte banker for salg med en høj grad af faglighed, du kan dokumentere at have haft succes og du er en udpræget hunter. Du er drevet målsætninger og resultatopnåelse og agerer altid topprofessionelt og troværdigt.
Din baggrund kan være bred, men hvis du har erfaring med B2B softwaresalg (gerne SaaS), løsningssalg eller processalg til en økonomifunktion, så står du stærkt. Da Acubiz, i langt de fleste tilfælde, sælges ind igennem økonomifunktionen er det også en stor fordel hvis du har kendskab til bogføring og regnskab. Din kompetencesæt omfatter således følgende:
- Du har erfaring med B2B software-/løsningssalg · Du har en høj grad af procesforståelse og evnen til at spotte optimeringsmuligheder
- Du er ambitiøs og proaktiv
- Du er selvaktiverende og har et stort personligt drive
- Du har formidable formidlingsevner både på dansk og engelsk – tysk eller et af de øvrige nordiske sprog kan ligeledes være et ekstra aktiv
- Du er relations-skabende og troværdig Du bliver en del af Acubiz’ samlede salgs- og marketingteam og vi tilbyder en attraktiv lønpakke samt gode benefits.
Du skal operere i den vestlige del af landet, så du kan arbejde med udgangspunkt i din egen bopæl, men vi tilbyder også adgang til Vismas kontorer i Aalborg og Århus.
Vi er 30 professionelle Acubiz’er som fra hovedkontoret i København markedsfører, sælger, implementerer og supporterer Acubiz løsningen. Ligeledes foregår udviklingen af Acubiz softwaren på kontoret i København.
Vi har en flad og rummelig organisationsstruktur, hvor der er en god portion humor i hverdagen.
Vi har travlt på den fede måde og har tradition for at fejre vores succeser og månedens medarbejder.
Vi er en attraktiv arbejdsplads
Vi går op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor går vi ind for hybridarbejde, hvor du har rig mulighed for at arbejde hjemme - i det omfang det giver mening.
Vi går også op i, at du har muligheden for at udvikle dig fagligt, hvilket vi understøtter med individuelle planer, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.
Du behøves ikke at smøre din madpakke. Vi har den lækreste frokostordning, som du kan blive en del af. Hvis du har spist for meget, kan du gå i vores eget fitnesscenter og træne dig tilbage til den gode samvittighed.
Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at varme hveder skal nydes på en fridag. Derfor forbliver helligdagen en fridag for alle ansatte fra 2024 og fremover. I forbindelse med implementeringen af den nye barselslov, har vi valgt at tilbyde alle vores medarbejdere 26 ugers barselsorlov med fuld løn.
Vil du være med på rejsen?
Hvis du vil med på holdet, så send os dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på “Ansøg her” i bunden eller toppen af denne side. Skynd dig at melde dig på banen. Vi holder løbende samtaler. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Director Anders Friis på telefon 23398440.
Fysiske rammer
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og er det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1.100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for “Visma House” og det er placeret i gåafstand til både S-tog- og metrostation.
Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma House er et sted for viden og innovation og bidrager til, at Visma er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
Om Visma Acubiz
Visma Acubiz er et selskab i Visma-koncernen. Vi er på en vækstrejse, hvor målet er at digitalisere og automatisere virksomheders administrative processer relateret til alle former for udgifter. Vi har leveret teknologi inden for Expense Management siden 1997. Vores løsninger og services tager højde for alle delprocesser inden for afregning og dertilhørende administrative opgaver.
Hos os bliver du en del af et hold på 30+ der beskæftiger sig med salg, marketing, idriftsætning/implementering, support og udvikling af vores egen løsning: Acubiz. Vores fælles mål er at gøre Expense Management simpelt og tilgængeligt for alle.
Med Acubiz bliver alle de tidskrævende og besværlige administrative processer relateret til udlæg, køb på firmakort, fakturaer, kørselsgodtgørelse, diæter og tidsregistreringer digitaliseret og automatiseret.
Vi har i dag over 275.000 brugere i mere end 1000 virksomheder fordelt i 52 lande. Og vi glæder os over, at vi hver eneste dag gør udgiftshåndtering, kørsel og timeregistrering nemt og enkelt for flere og flere brugere.
- Department
- Sales
- Rolle
- Sales Executive
- Placeringer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Fjernarbejde: Status
- Fjernarbejde: Hybrid
- Application deadline
- 2023-04-16
- Competencies
- Sales Management, Customer Experience
- Company
- Visma Acubiz A/S
Om Acubiz A/S
Hos Visma Acubiz tror vi på, at en uformel og venlig tone, som tager udgangspunkt i mennesket frem for stillingen, er vejen til et godt og idérigt arbejdsmiljø.
Med en samlet stab på 32, er vi så mange at tingene går hurtigt og der behøver ikke være langt fra idé til eksekvering, men alligevel er vi så få at vi alle kender hinanden og sidder sammen til frokost.
Vi breder os med kollegaer i Jylland og på Sjælland og har mange forskellige personligheder og interesser – lige fra golfentusiaster og andre sportshoveder til vinkendere, de rejselystne og livsnyderne. Fælles er, at vi alle arbejder for at optimere processerne omkring Expense Management.
Vi søger en Sales Executive i Jylland, som har erfaring med salg af B2B software
Vælg et arbejde, der er mere end et job 🤩
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Acubiz A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.